Trivsel på Tværs

Samarbejdsmodellen Trivsel på Tværs sætter fokus på vores børns trivsel.

Logo: Trivsel på tværs

Silkeborg Kommune sætter fremover endnu mere fokus på dit barns trivsel.

Vi kalder det "samarbejdsmodellen for Trivsel på Tværs".

Det betyder:

  • At vi regelmæssigt følger op på, om børn i alderen 0 til 6 år trives. Det giver bedre mulighed
    for at få øje på børn, der har det svært, så tidligt som muligt. Dagplejer eller personalet i
    vuggestue/børnehave laver en trivselsvurdering af dit/jeres barn første gang i efteråret
    2017.
  • At vi vil arbejde tættere sammen med dig/jer, hvis vi er bekymrede for dit/jeres barn. Du/I kender barnet bedst, og du/I er en vigtig ressource, når vi skal finde gode løsninger på, hvordan vi sammen kan sørge for, at dit/jeres barn kommer i god trivsel igen.
  • At vi sikrer et tættere og stærkere samarbejde mellem din sundhedsplejerske, dagplejer, daginstitution og indskolingen.
  • At der skabes bedre sammenhæng, når dit/jeres barn skal starte i dagpleje/vuggestue, børnehave eller skole. Vi udfylder et sammenhængsskema, og hvis vi er bekymrede, tilbyder vi at holde et sammenhængsmøde sammen med dig/jer og medarbejdere fra begge tilbud.
  • At vi får endnu bedre muligheder for at trække på faglig viden på tværs. Vi tilknytter rådgivere, der har viden indenfor pædagogik, sundhedspleje, psykologi, familie og børnehandicap til alle lokalområder. Hvis dit/jeres barn har det svært, er der mulighed for at invitere de lokale rådgivere til et fokusmøde, hvor forældre og medarbejdere sammen kan finde frem til, hvordan vi bedst hjælper barnet.

Alle medarbejdere og ledere gennemfører et uddannelsesforløb i samarbejdsmodellen for Trivsel på Tværs i efteråret 2017/foråret 2018. Vi glæder os til at komme i gang og sammen med jer forældre sætte endnu mere fokus på vores børns trivsel.

Læs mere om, hvordan vi arbejder med trivsel på silkeborg.dk