Tøj

Giv barnet praktisk tøj på, så det frit kan lege ude og inde. Hav altid et sæt skiftetøj - samt regntøj og gummistøvler liggende på barnets rum i garderoben.I vinterhalvåret medbringes hjemmesko. Sæt navn i tøj og fodtøj. Er der specielle hensyn så kontakt personalet.

Sygdom/fravær
Giv os besked om morgenen inden kl. 9. Børnehaven må ikke modtage syge børn. Når børnene kommer igen efter et sygdomsforløb, skal de være feberfri og skal kunne deltage i såvel indendørs som udendørs aktiviteter.

Medicin
Personalet giver normalt ikke medicin til syge børn ( receptpligtig medicin ). Penicillin/sulfapræparat kan af lægen doseres til morgen og aften.
Angående medicin til kroniske lidelser, f.eks. astma, tal da med personalet på stuen.

Ferie og lign.
Af hensyn til personalets afvikling af ferie og afspadsering forventes det, at alle børn holder mindst 4 ugers ferie i løbet af året.. Der opsættes afkrydsningsskema med hensyn til børnenes fremmøde i forbindelse med skolernes ferie.

Fødselsdag:
Se vores fødselsdagspolitik og vores inspirationsmappe her på hjemmesiden

Oprydning ved afhentning
Er barnet inde, rydder det de ting op, som det leger med. Er barnet ude, ryddes nogle af legesagerne ind i skuret.

Aflevering/afhentning
Vi har først ansvaret for barnet, når det er afleveret til en voksen. Sig farvel til en voksen, så vi ved, at det er blevet afhentet. Hvis barnet skal afhentes af andre end forældrene, skal vi have besked herom.

Udmeldelse af barn

Udmeldelse kan ske med en måneds varsel - til den 1. eller den 15. i måneden.